
Det er svært at få hænderne ned. Siden Grilleriet åbnede i 2007, har ca. 128.000 personer besøgt Grilleriets udsøgte lokaler, smagfulde grillunivers og fået sig en oplevelse, de nok aldrig glemmer.
I fremtiden vil de over 16.000 personer, der hvert år gæster Grilleriet, få muligheden for at træde et ekstra skridt op ad grill-stigen, og tage "opskriften på succes" med sig hjem. Det er nemlig intet mindre end titlen på Grilleriets nye bog – historien om stedet og kogebog samlet i ét. Få den fabelagtige historie, om idéen der voksede og endte med at blive så stor en succes, at Frankrig, Tyskland og Storbritannien også tog den til sig.
Læs dig til mere end succes
Bogen rummer ikke kun historien om kærligheden til Webergrillen, som voksede fra baghaven til et helt grillunivers – ja, en grill-skole. Den giver også den nyudlærte eller vante griller, som lægger et besøg forbi Grilleriet, muligheden for at skabe sine egne succeser derhjemme.
Hele 34 opskrifter på udsøgt grill-gastronomi finder du i bogen. Alle opskrifter udviklet af ekseptionelle kokke og utrolige grill-specialister: Grilleriets kokke.
I salg allerede nu
Den nye bog er helt unik, og er derfor heller ikke til at opstøve på hylderne hos almindelig boghandlere. Du skal et smut forbi Grilleriet og opleve stedet der forvandler novicer til eksperter, og fortryller enhver, der træder ind i universet, eller på shoppetur i Weber Klubbens e-shop hvor den også er til salg.
Allerede nu er bogen i salg og kan købes for 299 kr.
- Glæd dig til dit næste besøg på Grilleriet, hvor du vil kunne tage mere end én succes med dig hjem.
Hvis du slet ikke kan vente, kan du købe Grilleriets kogebog her.